Biologi A – Kemi B – Idræt B
– naturvidenskabelig studieretning
Studieretningsfag:
Biologi A – Kemi B – Idræt B
Relevante links
Målgruppe:
Elever med særlig interesse for biologi, krop/idræt og sundhed. Denne studieretning er særligt tilrettelagt, så den spiller godt sammen med Idræt B. Studieretningen giver en god basis til dig der ønsker en uddannelse med et naturvidenskabeligt islæt som f.eks. laborant/bioanalytiker, levnedsmiddeluddannelserne, fysioterapeut, medicin/læge, tandlæge, jordemoder og sygeplejerske
Interessefelt:
På DG har vi i mange år haft en stærk idrætsfaglig orientering og nogle meget søgte idrætslinjer. Vores idrætsprofil videreføres i denne studieretning, da vi som et af 20 gymnasier i Danmark, er blevet godkendt til at inddrage Idræt B som studieretningsfag.
Du kan som elev i denne klasse se frem til, at faget idræt i hverdagen kommer til at spille en meget fremtrædende rolle på tværs af fagene. Det vil f.eks. være temaer i relation til kost, træning og sundhed, der står centralt i flere fag i undervisningen. Forvent, at du kommer til at gå i klasse med elever, der brænder for at dyrke idræt og som ønsker at dyrke faget på det absolut højeste niveau, som udbydes i de gymnasiale uddannelser.
Eksempler på temaer/emner:
Den enkelte skal have viden om kroppen og dermed forudsætninger for at kunne vælge en livsstil, hvor træning og sund kost er en naturlig del.
Ud fra beskrivelsen af kroppen og dens funktioner fx åndedræt og kredsløb, ses på, hvordan kroppen reagerer under arbejde og hvorledes den kan blive påvirket af doping, fx EPO og anaboliske steroider.
Eleverne skal lære at tilrettelægge en fysisk træning for sig selv og andre.
I praktisk idræt skal eleverne lære at lave opvarmnings- og styrketræningsprogrammer, og træne færdigheder i fx boldspil og bevægelse til musik.
Eleverne får viden om forebyggelse og behandling af sygdomme. Hvad er eksempelvis influenza og hvordan undgår man den?
Forholdet mellem arv og miljø illustreres i forskellige sammenhænge i såvel natur som hos mennesker. Et eksempel er udvikling af menneskers muskelstyrke. Nogle mennesker har arvelige anlæg for at få store muskler, men det rigtige miljø, dvs. den rigtige kost og træning er afgørende for, at muskler kan udvikles.
Bioteknologi er et vigtigt område. Der arbejdes eksempelvis med, hvordan gensplejsning bruges i produktionen af fødevarer, og hvordan et foster kan undersøges for genetiske fejl.
I undervisningen arbejdes der endvidere med miljøet i et lokalt og hvordan forurening af naturen skaber problemer overalt på kloden.
Matematik bidrager med forskellige værktøjer, der skal bruges i forbindelse med beregninger og prognoser.
Derudover gives der en bred viden inden for alle matematikkens kerneområder, lige fra klassisk geometri til de nyeste anvendelser af IT-baserede modeller. Denne viden trænes bl.a. gennem løsning af konkrete opgaver samt gennem arbejde med lidt større sammenhængende projekter.
Undervisningstilrettelæggelse:
Undervisningen tilrettelægges som tematiske forløb med et naturligt samspil mellem teori og praksis.
Studieretningen lægger op til forskellige arbejdsformer. Der anvendes eksperimentelle arbejdsmetoder såvel i laboratoriet som i omgivelserne.
Eksempelvis kan der laves undersøgelser i lokale idrætsklubber for at indsamle viden om det danske idrætsliv.