Hjem / Blog / Events / Tak for besøget til tyske elever!
IMG_5998

Tak for besøget til tyske elever!

7. marts 2024

I starten af denne uge har vi haft besøg af 11 elever og to lærere fra vores partnerskole Carl Friedrich von Siemens Gymnasium i Berlin 🇩🇪

Mandag arbejdede gruppen sammen med 1b om emnet “Bæredygtighed og mad”, og her gik turen ud til landmand Ulrik Lunden i Asaa, for at blive klogere på svineproduktion🐷

Tirsdag og onsdag var gæsterne sammen med 10 danske Erasmus+ elever* fra 1g og 2g, som inviterede dem med på en tur til Skagen med besøg ved den tilsandede kirke, gåtur til Grenen, og et besøg på kunstmuseet.

Tirsdag aften inviterede vores 10 danske elever en tysk elev hjem til middag. De samme 10 DG-elever skal til Berlin i oktober og gå i skole i to uger som en del af vores “two-weeks-abroad” tilbud – så det var en fantastisk mulighed for at knytte venskaber allerede nu.

*Erasmus+ aktiviteter som disse er finansieret af EU, fordi DG er en Erasmus+-akkrediteret skole

Scroll to Top