Hjem / Program for Åbent Hus

Program for "Åbent Hus"- gælder begge dage

Vi glæder os til at byde alle interesserede velkomne til Åbent Hus på Dronninglund Gymnasium. 

Både onsdag og lørdag er nøje tilrettelagt, så du får mest muligt ud af arrangementet. Vi opfordrer derfor alle til at møde op fra starttidspunktet, så I får hele programmet med. Onsdag byder vi på en lækker sandwich/vand kl. 17.00.

Vi starter med en varm velkomst fra elever og rektor, og derefter får I et smugkik ind i 135 forestillingselevers fællesskab, når de skruer helt op for lydstyrken og talenterne i et par smagsprøver fra årets store forestilling, som har premiere onsdag d. 29. januar.  

Derefter er det tid til en rundvisning, og her vil elever og lærere sørge for at vise og fortælle mere om: 

  • Fremmedsprog
  • De humanistiske fag
  • De samfundsvidenskabelige fag
  • De naturvidenskabelige fag 
  • Musik, mediefag og design og arkitektur 
  • Idræt

Efter rundvisningen samles vi igen for at høre nærmere om vores studieretninger. Vil du gerne forberede dig? Så kan du altid læse mere om vores studieretninger her: Studieretninger

Efter præsentationen står elever og lærere klar til at tage imod dine spørgsmål og fortælle om livet på DG. Vi elsker, når du er nysgerrig, så hold dig ikke tilbage med spørgsmål om stort og småt. 
Mens snakken går, og DG'erne fortæller, kan du tage for dig af the/kaffe/vand og søde sager. 

Vi glæder os til at se dig og dine forældre!

Scroll to Top